Kylling med coleslaw og agurkesalat
Ingredienser
- 1 pose nye udenlandske kartofler
- ½ bundt frisk oregano
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 3 mini-agurker
- ½-1 fed hvidløg
- 1 lille bæger creme fraiche
- ½ spidskål
- ½ pose gulerødder
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx lager- og hvidvinseddike)
- Sukker
Kyllingen kan også nemt laves i ovnen ved 200 °C i 20-30 min.
Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.
Kog kartoflerne møre under låg i 15-20 min. Afdryp, og vend dem med lidt olivenolie og groftplukket oregano lige inden servering.
Varm olie op på en pande, og steg kyllingen i 14-16 min. i alt, eller til den er gylden og gennemstegt (se køkkentip). Krydr med salt.
Kom 1½ dl eddike (fx lagereddike) og 1½ dl sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er smeltet. Skær imens agurkerne i tynde skiver. Tag lagen af varmen, og vend agurkerne i lagen. Krydr gavmildt med peber.
Pil hvidløget, og riv det. Rør creme fraichen med lidt hvidløg, 1-2 spsk. eddike (fx hvidvinseddike), ½-1 tsk. sukker, salt og peber.
Snit kålen fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Vend begge dele med dressingen, og smag til med evt. mere salt, surt og sødt.
Servér kylling med kartofler, coleslaw og agurkesalat.