Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling og gulerødder med aromatisk sumak og sprød salat

Kylling og gulerødder med aromatisk sumak og sprød salat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke hele kyllingelår
  • 1 brev sumak
  • 1 pose gulerødder (skuret og i grove stykker)
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • ½ citron (skallen revet)
  • 1 romainesalat (skåret groft)
  • 3 othello-bøftomater (i tern)
  • 1 bæger kinaradise i strimler

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • flydende honning
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du vil dele kyllingelårene, så bræk dem let fra hinanden ved at hive i leddene, og skær med en skarp kniv ned igennem leddet.

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl og klargør gulerødder og hvidløg som angivet i ingredienslisten, og del evt. kyllingelårene i over- og underlår (se køkkennote).

3. Kom kylling, gulerødder og hvidløg i et ovnfast fad. Dryp med en smule olivenolie, og krydr med salt og sumak. Sæt fadet i den varme ovn, og bag kylling og grøntsager i 45-50 min., til det hele er gyldent og gennemtilberedt.

4. Skyl og klargør imens citron, salat og tomater som angivet i ingredienslisten.

5. Rør saften og skallen af ½ citron med 2 tsk. flydende honning, 2 spsk. olivenolie og 2 spsk. eddike.

6. Vend romainesalat, tomater og kinaradise med dressingen, og krydr med salt og peber.

Servering:
Stil fadet med kylling og gulerødder på bordet, eller anret det på tallerkener. Servér sprød salat ved siden af.

-