0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt kylling og aromatisk broccoli med ingefær, sød grape og grønkål

Stegt kylling og aromatisk broccoli med ingefær, sød grape og grønkål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 kylling
  • 2 bundter grønkål (ribbet og i fine strimler)
  • 2 sweetie-grapefrugter (fileteret – se køkkennote)
  • 2 broccoli (i mindre buketter, stokken skrællet og i store tern)
  • ½-1 chili (finthakket)
  • 2-3 cm ingefær (revet)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du filetere to grapefrugter. Det gør du ved at skære skrællen af og skære frugtkødet fri af de hvide lameller med en lille, skarp kniv. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære dem i tern.

1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

2. Kom kyllingen i et ildfast fad, dryp med olivenolie, og krydr med havsalt og sort peber.

3. Kom kyllingen i ovnen, og steg den, til den er gylden og gennemtilberedt, 55-60 minutter. Har din ovn grillfunktion, kan du med fordel grille kyllingen de sidste 10 minutter af stegetiden.

4. Skyl og klargør alle grøntsagerne, grapefrugterne og ingefæren som angivet i ingredienslisten.

5. Knug grønkålen med 4-5 spsk. eddike, og vend den sammen med grapen i en skål.

6. Når der er ca. 10 minutter tilbage af kyllingens stegetid: Vend broccolien med en smule olivenolie, kom den i et andet ildfast fad, og steg den i ovnen i ca. 10 minutter, til den er sprødmør.

7. Rør imens en dressing af 8 spsk. olivenolie, 2 tsk. finthakket chili, 2-3 cm revet ingefær og 4 spsk. eddike. Den må gerne være syrlig og aromatisk af ingefær.

8. Vend den varme broccoli med den aromatiske dressing, og krydr med salt og sort peber.

Servering
Nyd den aromatiske broccoli sammen med den sprøde, ovnbagte kylling. Top med frisk grønkål og grape.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her