Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling med ovnbagte grøntsager a la ratatouille og quinoa

3 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pose blandet quinoa
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tomater
  • 1 bundt frisk oregano

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl quinoaen og grøntsagerne.

  1. Pil løgene, og skær aubergine, squash og løg i skiver. Bred grøntsagerne ud på en bageplade med bagepapir, og dryp med 1 spsk. olie.

  1. Pensl kyllingen med 2-3 tsk. olie, og krydr med salt og peber. Kom kyllingen på bagepladen med grønt, og bag hele molevitten i ovnen i ca. 20 min.

  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Skær tomaterne i tern. Pluk oreganoen.

  1. Når kylling og grønt har bagt i 20 min.: Tag grøntsager og kylling ud af ovnen. Hold kyllingen lun mellem 2 tallerkener til spisetid.

  1. Vend de bagte grøntsager med hvidløg, tomater og oregano. Krydr med salt og peber, og lad det hele bage sammen i ovnen i yderligere ca. 5 min.

Servering

Anret de bagte grøntsager ala ratatouille på tallerkener, og servér med kylling og quinoa.

-