Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling med ovnbagte kartofler, cherrytomater og cremefraiche-dressing

Kylling med ovnbagte kartofler, cherrytomater og cremefraiche-dressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeunderlår
  • 2 bakker cherry-blommetomater (halvdelen i halve, og resten hele)
  • 1 pose nye udenlandske kartofler (i halve eller i kvarte)
  • 2 squash (i stave)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 bundt grønkål (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie, og krydr med salt og peber. Steg kyllingelårene i ovnen i ca. 45 min., til de er gyldne og gennemstegte.
Skru evt. ovnen op på grill de sidste minutter, så skindet bliver helt gyldent og sprødt.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom hele cherrytomater i en skål til servering. 

4. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Sæt dem i ovnen, når kyllingen har stegt i 20 min., og bag dem med i de sidste 30 min. af kyllingens stegetid, til de er gyldne og sprøde.

5. Vend squash og halve cherrytomater med olivenolie, hvidløg, salt og peber, og kom det i ovnen i de sidste 15 min. af stegetiden (enten ved kyllingen eller ved kartoflerne – hvor der er bedst plads). 

6. Rør creme fraichen med grønkålen, og smag til med lidt eddike, salt og peber. 

Servering
Servér ovnstegte kyllingelår med ovnbagte kartofler, squash, cherrytomater og cremefraiche-dressing med grønkål. Spis snackgrønt til. 

-