Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Kylling med sauteret persillekål og sprøde grøntsager med salatost

1 personer

Ingredienser

  • 1 pæretomat
  • ½ rødløg
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt/selleri/agurk/persille)
  • ½ bæger salatost i tern
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • ½ hvidkål
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Sprøde grøntsager med salatost
  1. Skær tomaten i skiver, og bred dem ud på et fad. Pil løget, og hak det.

  1. Vend skåret grønt fra bægeret med hakket løg, 1 spsk. olie og 1-2 spsk. eddike, og krydr med peber og en smule salt. Bred grøntsagerne ud over tomatskiverne.

  1. Hæld vandet fra salatosten, og top salaten med osten.

Kylling og persillekål
  1. Varm en stegegryde med ½ spsk. olie op, og brun kyllingen i 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og peber, dryp med 2 spsk. vand, og lad kyllingen simre under låg i 5 min.

  1. Snit imens kålen i 1-2 cm brede stimler. Pluk persillen let, og hak den groft.

  1. Tag kyllingen op af gryden, og anret den på en tallerken. Dryp ½ spsk. olie i gryden, og sautér kålen i olie og stegesky fra kyllingen i 4-5 min., til den er sprødmør. Vend persille i kålen, og smag til med salt og peber.

Servering

Nyd kylling med persillekål og sprøde grøntsager med salatost.

Idékassen
-