Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllinge-fajitabowl med tomatsalsa, squash, spidskål, yoghurt og perlebyg

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 squash
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 grøn chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • ½ spidskål
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyggen samt al frugt og grønt.

Perlebyg
  1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-35 min. Tilsæt salt, og lad den trække i 5-10 min. Hæld overskydende vand fra.

Krydret kylling med squash
  1. Skær kyllingen i strimler (vær ikke bekymret, hvis der sidder lidt rester af fedt og skind – det smelter af, og giver smag).

  1. Skær squashen i mundrette chunks.

  1. Varm olie op på en stor pande, og steg kylling og squash i 8-12 min., til kyllingen er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og buena vista-krydderi.

Tomatsalsa og spidskål
  1. Hak imens chilien og korianderen fint. Rør skåret grønt fra bægeret med chili og koriander efter smag samt lidt salt og 2-3 spsk. eddike. Smag til.

  1. Snit kålen fint, og kom den i en skål til servering.

Servering

Anret perlebyggen i store skåle, og top med krydret kylling og squash, kål, tomatsalsa og yoghurt.

-