Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllinge-fajita med peberfrugt, squash, spidskommen, lime og koriander

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 peberfrugter
  • 2 squash
  • 1 lime
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 1 bundt koriander
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. chilisauce
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Kyllinge-fajita med grønt
  1. Skær kyllingen i strimler (vær ikke bekymret, hvis der sidder lidt rester af fedt og skind – det smelter af, og giver smag).

  1. Varm olie op på en stor pande, og steg kyllingen ved høj varme i 7-9 min., eller til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt, og tag den af panden.

  1. Fjern imens stilk og kerner fra peberfrugterne, og skær resten i strimler. Skær squashene i skiver, og halvér limefrugten. Pil løgene og hvidløget. Skær løgene i både, og snit hvidløget fint.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg peberfrugt, squash, løg og hvidløg ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt, spidskommen og al limesaften.

  1. Kom kyllingen tilbage på panden sammen med den væde, den har smidt, og steg videre ved høj varme i 1-2 min. Smag til med salt og peber.

Topping
  1. Snit korianderen groft, og kom den i en skål til servering.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener, og kom kyllinge-fajita henover. Top med koriander, yoghurt og evt. en god chilisauce, hvis du har.

-