Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingenuggets i wraps med raita, sprød salat og snackgrønt

Kyllingenuggets i wraps med raita, sprød salat og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingenuggets
  • 1 icebergsalat (snittet)
  • 2 peberfrugter (i strimler)
  • agurk (i stave)
  • 1 bæger yoghurt
  • 1-2 fed hvidløg (revet)
  • 1 bæger raitamix
  • 2 pakker tortillas

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Servér alle grøntsager, nuggets, dressing og tortilas på fade og i skåle, og lad familien samle selv ved bordet. Det er hyggeligt, og alle kan vælge det, de kan lide.

Vores tortillas har ikke brug for særligt meget varme. Jeg foretrækker at varme dem en ad gangen på en tør, varm pande, og holde dem lune i et rent viskestykke, eller smække hele stakken i mikroovnen i ½-1 minut. 

1. Tænd ovnen på 200 °C. Fordel nuggets i et ovnfast fad, og varm dem i ovnen, 10-15 min. 

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret salat, peberfrugt og agurk på et fad eller i skåle.  

3. Rør yoghurten med hvidløgene og 1 spsk. olivenolie. Vend raitamix i, og smag til med salt. 

4. Lun tortillas på en varm, tør pande, eller i mikroovn (se køkkennote).

Servering
Sæt det hele på bordet, og fyld de lune tortillas med nuggets, sprødt grønt og dressing efter smag. 


-