Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingepizza med grøntsager, mozzarella og salat

Kyllingepizza med grøntsager, mozzarella og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 2 mozzarellaer (i tynde skiver)
  • Alle pastinakkerne (i strimler eller små tern)
  • 1-2 squash (i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • ½-1 brev napoli-krydderiblanding
  • 1 rød batavia-salat (i grove strimler)
  • pose gulerødder (skuret og strimlet eller revet groft)
  • 1-2 palermo-peberfrugter (i strimler)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • hvedemel
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en bagesten, så brug den til at bage pizzaerne på. Bag i så fald pizzaerne en ad gangen. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug bagepladen til at liste bagepapir og pizza over på stenen. Husk at tage pizzadejen ud af køleskabet før udrulning. Det gør udrulnings-processen lettere, at dejen ikke er kold.

Håndfuld 3 i dagens måltid er til den lille side. Til gengæld, er der brugt mozzarella som fedt. Der er en del protein i mozzarella, så derved bliver måltidet alligevel afbalanceret, hvad angår mængden af protein. Men har du lyst, kan du komme lidt bacon på din pizza, hvis du ønsker en større HF3.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Squash, rødløg, pastinakker, batavia-salat, gulerødder, peberfrugt

Håndfuld 3: Kyllingeoverlår

Håndfuld 4: Pizzadej

Fedt: Mozzarella, olivenolie

Smagsgivere: Napoli-krydderi, salt, peber, mel, eddike

1. Tænd ovnen på 250 grader, og tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Afdryp mozzarellaen, og skær den i tynde skiver.

3. Skyl og klargør pastinakker, squash og rødløg som angivet i ingredienslisten. 

4. Opvarm en pande, og skær kyllingen i strimler, mens den varmer op. Tilsæt 1 spsk. olivenolie til panden, og steg kylling og pastinakker ved høj varme i 2-3 minutter. Krydr med salt, peber og lidt napoli-krydderi.

5. Drys to stykker bagepapir med lidt mel, og rul pizzadejene ud på bagepapiret. Flyt forsigtigt bagepapir og dej over på hver sin bageplade.

6. Fordel squashskiver, rødløgsbåde samt stegt kylling og pastinak oven på pizzadejene. Dryp 1 spsk. olivenolie henover, og krydr med salt. Fordel tynde skiver af mozzarella på toppen.

7. Bag pizzaerne i den varme ovn i 8-10 minutter, til fyldet er bagt, og bundene er sprøde.

8. Skyl og klargør imens batavia-salat, gulerødder og peberfrugt som angivet i ingredienslisten.

9. Vend salaten med gulerødderne, og anret på et fad. Fordel peberfrugtstrimler henover, og dryp med et par dråber eddike og 1 spsk. olivenolie. Krydr med friskkværnet peber.

10. Drys pizzaerne med lidt mere napoli-krydderi, og del dem i portionsstykker.

Servering
Server kyllingepizza med grøntsager og mozzarella med salat til.

-