Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllinge-tagine med kikærter og dadler samt couscous og mynte

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 roséløg
  • Alle tomaterne
  • 1 squash
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pose dadler
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt mynte

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. spidskommen
Køkkentips

Til marokkansk tagine findes en helt særlig gryde, som retten er opkaldt efter. Gryden er af ler og har en 'skorsten' i sit karakteristiske låg. Er du så heldig at eje sådan en gryde, er det oplagt at støve den af i dagens anledning. En helt almindelig gryde med tilhørende låg kan sagtens bruges i stedet. Læg låget lidt på skrå, når retten simrer for at imitere skorstenen, der er skabt til, at retter kunne simre i længere tid – uden at koge tør, men stadig koge ind og blive en tæt sovset ret.

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl grøntsagerne og mynten.

Tagine
  1. Skær kyllingen i strimler.

  1. Pil løget, og skær det i smalle både. Skær tomaterne i kvarte, og riv squashen groft.

  1. Varm en rummelig gryde op (se køkkentip), tilsæt olie, og steg kyllingen gylden, 4-5 min.

  1. Tilsæt rødløg, squash og tomat sammen med buena vista-krydderiet til kyllingen, og steg i yderligere 4-5 min., til tomaterne begynder at splatte.

  1. Skær imens dadlerne i grove stykker.

  1. Tilsæt kikærterne og dadlerne til gryden. Hæld ca. 2 dl vand ved, så det akkurat dækker. Lad retten simre under låg i minimum 10 min. Smag til med salt.

Couscous
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 4½ dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Skær imens peberfrugten i små tern. Pluk og hak mynten, og læg evt. lidt til side til topping.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend couscousen med mynte og peberfrugt, og smag til med salt og evt. spidskommen, hvis du har.

Servering

Servér kyllinge-tagine med kikærter og dadler, og nyd couscous til. Drys evt. retten med mynte.

-