Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i karrysauce med ris og æbletopping

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 løg
  • Alle gulerødderne
  • 1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 æble
  • 1 bundt purløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Bouillon (grønsags- eller hønsebouillon)
  • Evt. majsstivelse
Køkkentips

Jeg bruger altid bouillon som smagningsingrediens, og tilsætter det i koncentreret form, direkte i gryden, hvor den hurtigt opløser sig. Det finder jeg smart på to måder; jeg smager mig frem, så der kommer tilpas mængde i, hverken for meget eller for lidt. Samtidig sparer jeg tid og opvask ved ikke at opløse bouillonen i et målebæger først. Smag altid til med bouillon før salt, da bouillon også er salt.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og karrysauce, og skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Kylling i karrysauce
  1. Pil og hak løg fint. Skræl eller skrub gulerødder, tag ¼ fra til topping, og skær resten i grove stykker.

  1. Varm en gryde op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og sautér løg og gulerodsstykker i ca. 4 min. Tilsæt 1-2 tsk. bombay-krydderi, og vend rundt i 15 sek. Hæld vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl] ved, og kog op. Lad saucen koge 10 min. under låg. Blend saucen til en ensartet glat sauce – evt. med en stavblender direkte i gryden.

  1. Skær kyllingekødet i strimler. Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og steg kødet gyldent på alle sider, ca. 3 min. Krydr med lidt salt og peber, kom kyllingen i saucen, og lad den simre i saucen i ca. 4 min.

  1. Smag saucen grundigt til med bouillon og evt. lidt salt (se køkkentip). Spæd evt. til med lidt vand, hvis du synes, saucen er for tyk. Synes du saucen er lidt for tynd, kan du jævne den med lidt majsstivelse.

Topping
  1. Skær resten af gulerødderne i tern a ca. ½ cm. Skær æble i tern a 1 cm. Vend æble og gulerod sammen med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Smag til med lidt eddike, salt og peber.

  1. Snit purløg fint.

Servering

Anret ris på tallerkener, og fordel kylling i karry på hver portion. Top med gulerod-æbletopping og et drys purløg.

-