Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Kyllingeburger med avocado, sprødt grønt og ovnfritter

3 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • 1 rød egebladsalat
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rødløg
  • 1 avocado
  • 1 bæger slawmix (grønkål/gulerod/spidskål)
  • 1 pakke grøn kyllingeburger
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 glas ketchup

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
  • Smør
Køkkentips

Du kan også varme kyllingeburgerne i ovnen sammen med kartoflerne i ca. 12 min., til de er gyldne og gennemvarme.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Ovnfritter
  1. Skær kartoflerne i både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, salt og peber, og bag dem møre i ovnen i 25-30 min.

Grøntsager til fyld
  1. Pluk salaten groft. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler, eller riv dem groft. Pil og skær rødløg i tynde både. Klargør avocadoen, og skær den i skiver eller i mindre stykker.

  1. Anret salat, gulerødder, rødløg og avocado på et fad. Vend slawmix med lidt eddike, et drys sukker, salt og peber.

Kyllingeburger
  1. Varm lidt olivenolie og en klat smør op på en pande, og steg kyllingeburgerne i ca. 3 min på hver side, til de er gyldne og gennemvarme. Krydr med salt og peber.

  1. Varm imens bollerne i ovnen, til de er gennemvarme, 4-5 min.

Servering

Flæk burgerbollerne, og smør dem med ketchup. Fyld med salat, avocado, sprødt grønt, rødløg og kyllingeburger. Spis ovnfritter og ketchup til.

Idékassen
-