Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingedeller med cremet kartoffelsalat og stegt squash med porre og mukimame

Kyllingedeller med cremet kartoffelsalat og stegt squash med porre og mukimame

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne (skuret)
  • ½ pose mukimamebønner
  • ½ rødløg (i tynde strimler)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 squash (i tern)
  • ½ porre (i tynde skiver)
  • 1 pakke grønne kyllingefrikadeller
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sennep (fx dijonsennep)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler og mukimamebønner, fx i en elkedel. Skur imens kartoflerne.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand tilsat salt, og kog i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad dem stå og trække i kogevandet i ca. 5 min., inden de afdryppes.

3. Kom mukimamebønnerne i en anden gryde, hæld kogende vand over, og kog i 2-3 min. Afdryp. 

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

5. Varm ½ tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg rødløg, hvidløg, squash og porre ved god varme i 3-5 min., til grøntsagerne er møre, men stadig har bid – ryst i panden undervejs, så grøntsagerne ikke brænder på. 

6. Tag grøntsagerne af varmen, og vend dem med mukimame. Tør panden af.

7. Varm ½ tsk. olivenolie op på panden, og steg de grønne kyllingedeller, til de er gennemvarme, ca. 4 min. på hver side.

8. Rør imens yoghurten med ½ tsk. sennep, og smag til med salt og peber. 

9. Skær de kogte kartofler i skiver, og vend dem med yoghurtdressingen. Smag til.

Servering
Anret lune kyllingedeller, cremet kartoffelsalat og stegt squash med porre og mukimamebønner i en skål, og nyd.

-