Kyllingedeller med mynte-yoghurt, perlebyg og spinat
Ingredienser
- 1 pakke grønne kyllingefrikadeller
- 1 bundt forårsløg
- 1 bundt new zealand-spinat
- 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
- 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
- 1 pose kogt perlebyg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Koger din perlebyg tør, kan du altid tilsætte ½-1 dl vand ved tilsmagningen og koge ind igen, til du har den rigtige saftighed.
Skyl grøntsagerne, og find en pande og en gryde frem.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingedellerne, til de er sprøde og gennemvarme, 2-3 min. på hver side.
Snit imens forårsløgene fint, og snit spinaten groft.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg spinaten, 1-2 min.
Vend imens bægeret med skåret grønt sammen med lidt af forårsløgene og al yoghurten, og krydr med lidt salt.
Tilsæt perlebyg og 1-1½ dl vand til gryden med spinat, og lad byggen simre til den er gennemvarm, 2-3 min.
Tilsæt resten af forårsløgene til perlebyggen, vend rundt 1 minuts tid, og smag til med salt og sort peber.
Anret kyllingedeller og perlebyg på tallerkener, og servér yoghurten til som dip til dellerne.