Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kyllingedeller med sennepsmarinerede porrer, kartofler og kålsalat med æble og kerner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 porre
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 bundt grønkål
  • ½ spidskål
  • 1 æble
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Æbleeddike
Køkkentips

Flæk porren helt igennem, og skyl den grundigt imellem lagene, hvor der kan gemme sig jord. Skær kun det af den grønne top, som evt. ser tørt og kedeligt ud. Fjern det yderste lag af porren, da det sjældent bliver mørt.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og porre, og skyl alt grønt (se køkkentip).

Kartofler
  1. Kog kartofler i kogende, letsaltet vand i 12-14 min. (alt efter størrelse). Afdryp.

Sennepsmarinerede porrer
  1. Klargør porre som angivet i køkkentippet. Kom kogende vand på en pande, så det dækker ca. 3 cm af pandens kant. Tilsæt salt, og kog porre i 4-5 min. eller til mør og blød.

  1. Rør imens 1-2 tsk. sennep sammen med lidt olie og eddike i en dyb tallerken, og smag til med peber, lidt salt og evt. mere sennep og/eller eddike.

  1. Dryp porre let af – lad der gerne hænge lidt vand ved. Rul porre let sammen som 'fuglereder', og vend dem forsigtigt i dressingen – brug fx et par gafler eller en stegepincet. Lad dem marinere, mens du laver resten.

Kålsalat med æble
  1. Rib grønkålen, og hak den mellemfint. Snit spidskål fint. Skær æble i tynde både.

  1. Vend de to slags kål med lidt olie og eddike i en salatskål, og smag til med peber og lidt salt. Top salaten med græskarkerner og æblebåde.

Kyllingedeller
  1. Varm en pande op, og tilsæt lidt olie. Form farsen til flade deller på størrelse med 1 spsk., og steg dem i ca. 4 min. på hver side.

Servering

Anret kartofler, og tryk dem let med en gaffel så de brister let i skindet. Top kartoflerne med porrer og marinaden fra porrerne. Servér med kyllingedeller og kålsalat.

-