Kyllingedeller med hummus, bagte grøntsager med mandler og BBQ-kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- ½-1 brev BBQ-krydderi
- 2 squash
- 1 bakke grønne stegepebre
- 2 poser mandler
- 1 rulle hummus
- 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Varm ovnen op til 200 °C varmluft, og tag hummussen ud af kølskabet, så den ikke er for kold ved spisetid. Skyl alt grønt.
Halvér kartoflerne. Vend dem med lidt olie i et ovnfast fad, og bag dem gyldenbrune og møre, 25-30 min. Vend dem med salt og ½-1 brev BBQ-krydderi efter de første 20 min.
Flæk imens squash på langs, og skær hver halvdel i skiver a 1-2 cm – skær meget på skrå, så stykkerne bliver relativt lange. Vend squash og stegepebre med lidt olie i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 15 min.
Hak mandlerne groft. Vend bagt squash og peberfrugter med lidt salt og mandler, og bag det hele 5-10 min., til alt er mørt og mandlerne let gyldne.
Rør hummus blød med en ske, og spæd evt. til med lidt vand, hvis du synes den er for fast.
Form farsen til 12-15 små, lidt flade deller.
Varm en pande op med lidt olie, og steg dellerne 3-4 min. på hver side, til de er gyldenbrune udenpå og gennemstegte indeni. Krydr med peber og evt. ganske lidt salt (der er salt i farsen).
Anret hummus på midten af tallekener, smør den let ud, og top med stegte grøntsager med mandler. Servér kyllingedeller og BBQ-kartofler til.