Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kyllingekarbonader med kartofler, stuvede ærter og gulerødder samt sauterede bønner

1 personer

Ingredienser

  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
  • 1 bundt grønne bønner
  • 100 g gule gulerødder
  • 1 pose kartofler
  • ½ - 1 skalotteløg
  • 1 pose ærter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
  • Hvedemel
  • Mælk
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og bønner, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 10-12 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Klargør grøntsager
  1. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i skiver på ½ cm. Hak persille. Pil skalotteløg, og hak det fint. Skær stilken af bønnerne.

Stuvede ærter og gule rødder
  1. Varm en gryde op til middelhøj varme, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3p: 2 spsk.], og sautér gulerødder i 2 min. Drys med mel [1/2p: 1 spsk. | 3p: 2 spsk.], og sautér videre i ½ min.

  1. Tilsæt mælk [1/2p: 2-3 dl | 3p: 3-4 dl], og kog forsigtigt op under omrøring. Lad det simre, til saucen tyknet, ca. 4 min. Rør ofte, så saucen ikke sætter sig i bunden. Tilsæt ærter, lad grøntsagerne simre i saucen 1-2 min., og smag til med peber og lidt salt. Vend persille i stuvningen lige inden servering.

  1. Spæd evt. saucen til med lidt mere mælk eller lidt vand, hvis den er for tyk. Smag til med peber og lidt salt. Vend persille i stuvningen lige inden servering.

Kyllingekarbonader
  1. Form kødet til lidt flade karbonader (ligesom hakkebøffer) – 1 karbonade pr. person. Varm en pande op med lidt olie, og steg karbonaderne i ca. 4 min. på hver side, til kødet er gyldenbrunt og gennemstegt. Krydr med peber (farsen er saltet, så krydring med salt er sjældent nødvendigt).

Sauterede bønner
  1. Kom bønner i en gryde med lidt vand i bunden, og damp dem under låg i 4 min. Hæld vandet fra, og tilsæt skalotteløg og lidt olie og sautér bønner og løg i 2-3 min. Krydr med peber, lidt salt og en smule eddike.

Servering

Servér kyllingekarbonader med kartofler, stuvede ærter og gulerødder samt sauterede bønner.

-