Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kyllingekarbonader med persillesauce, kartofler og grønkålsalat med æble og rødløg

3 personer

Ingredienser

  • Alle persillerødderne
  • 1 pose kartofler
  • 2 bundter bredbladet persille
  • 1-2 rødløg
  • 1 bundt grønkål
  • 2 æbler
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. minimælk
Inden du går igang

Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnbagte kartofler og persillerødder
  1. Tag 1 persillerod og 1 kartoffel (3p: 2 persillerødder og 2 kartofler) fra til persillesauce.

  1. Skræl resten af persillerødderne, og skær dem i kvarte på langs. Halvér resten af kartoflerne. Vend persillerødder og kartofler med lidt olie, bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min. Krydr med lidt salt.

Persillesauce
  1. Skræl persillerod og kartoffel, du har taget fra til persillesauce, og skær dem i små tern.

  1. Varm en lille gryde op med lidt olie, og sautér persillerod og kartoffel i 2 min., uden at de får farve. Dæk lige akkurat med vand, og kog dem helt møre under låg i ca. 10 min.

  1. Pluk persille. Blend kogt persillerod og kartoffel med kogevandet og persille til en blank og ensartet puré. Er puréen lidt for tyk til at have saucekonsistens, så spæd til med lidt mælk. Smag grundigt til med salt og peber.

Grønkålsalat med æble og løg
  1. Skær løg i tynde både. Vend løg med lidt olie og eddike i en salatskål, og krydr med salt og peber.

  1. Rib grønkål, og snit den mellemfint. Skær æbler i tynde skiver. Vend grønkål og æble med løg i skålen. Smag evt. til med mere eddike, peber og evt. salt.

Kyllingekarbonader
  1. Form kødet til 3 lidt flade karbonader (ligesom hakkebøffer). Varm en pande op med lidt olie, og steg karbonader i ca. 4 min. på hver side, til kødet er gyldenbrunt og gennemstegt. Krydr med peber (farsen er saltet, så krydring med salt er sjældent nødvendigt).

Servering

Servér kyllingekarbonader med ovnbagte kartofler og persillerødder, persillesauce og grønkålssalat med æble og løg.

-