Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingelår, champignon og sprøde grøntsager i shirataki-fettuccine

Kyllingelår, champignon og sprøde grøntsager i shirataki-fettuccine

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokosolie)
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Shirataki-nudler er designet til LowCarb-universet: De er glutenfri, spækket med kostfibre og har kun 0,5 g kulhydrater pr. 100 g, hvilket vil sige, at de praktisk talt er kulhydrat-fri. De kommer i forskellige former, og i dag skal du spise fettuccine.

Shirataki-fettuccinen tager smag af det, den bliver serveret sammen med, og holder dig mæt rigtig længe. Og det bedste af det hele er, at fettuccinen aldrig bliver smattet og overtilberedt, så den er også drøngod at have med i madpakken, hvis der er rester.

 

1. Skyl og klargør grøntsager og ingefær som angivet i ingredienslisten.

2. Sæt vand over til shirataki-fettuccine, fx i en elkedel.

3. Varm en wok (eller en rummelig pande med høje kanter) op, og kom olie i.

4. Steg kødet sprødt ved høj varme i 3-4 minutter. Krydr med havsalt og sort peber, tag kødet op, og læg det på en tallerken.

5. Stil wokken tilbage på varmen, og tilsæt lidt mere olie. Steg champignoner og peberfrugtstrimler gyldne og møre, 4-5 minutter.

6. Kom imens shirataki-fettuccinen i en sigte, og skyl den i koldt vand. Kom fettuccinen i en skål, dæk med kogende vand, og lad den trække.

7. Kom ingefær, grønne bønner og bladbeder i wokken, og steg i yderligere 3-4 minutter, til bønnerne er møre. Krydr med havsalt og eddike.

8. Dræn vandet fra shirataki-fettuccinen.

9. Kom kødet og fettuccinen i wokken, og vend hele balladen godt rundt. Varm det igennem et minut eller to.

Servering
Nyd straks den skønne wokret, gerne med spisepinde.

-