Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingelår med bagte rødbeder, syrlig dressing og agurkesalat

Kyllingelår med bagte rødbeder, syrlig dressing og agurkesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker kyllingelår
  • 2 røde miniromainesalater (plukket groft)
  • 1 agurk (i tern)
  • Alle rødbederne (skuret og i både a 2 cm)
  • 1 rødløg (i grove både)
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 citron (halveret)
  • 1-2 chilier (i tynde ringe)
  • 1 bundt wasabina (plukket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • balsamico

Sådan gør du

Køkkennoter: Opskriften i dag tager lidt længere tid end normalt, men til gengæld får du nogle dejlige ovnstegte kyllingelår og god tid til at tjekke nyheder eller danse rundt i køkkenet, mens rødbeder og kyllingelår er i ovnen.

Vores chilier svinger en del i styrke – nogle gange er de milde, og nogle gange er de enormt stærke. Smag derfor på din chili, inden du kommer den i maden. Du kan altid tilsætte mere, men du kan ikke tage chilien op igen.

1Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir, og gnid dem med lidt olivenolie. Drys med salt, og bag dem møre og gennemstegte i ovnen, ca. 45 min.

3. Skyl og klargør grøntsager, citron og chili som angivet i ingredienslisten. Kom salatbladene i en skål, og kom agurken i en anden skål.

4. Kom rødbede- og rødløgsbådene i et ovnfast fad, og vend dem med olivenolie, salt, peber og et par dråber balsamico, hvis du har det.

5. Sæt fadet med grøntsager i den varme ovn, og bag dem i 20-25 min., til rødbederne er møre.

6. Rør creme fraichen med citronsaft, og smag til med salt og peber.

7. Knug agurketernene med lidt chili og resten af citronsaften, vend wasabinaen i, og krydr med en smule salt.

Servering
Anret ovnstegte kyllingelår og dampende varme rødbeder med rødløg på tallerkener. Dryp med den syrlige creme fraiche-dressing, og nyd aromatisk agurkesalat og frisk romainesalat til.

-