Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingelår med hasselback-kartofler og creme fraiche-dressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeunderlår
  • 1 pose kartofler
  • 1 broccoli
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 citron
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl alle grøntsagerne, persillen og citronen.

Kyllingelår
  1. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie, og krydr med salt og peber. Hæld ¼-½ dl vand i fadet.

  1. Steg kyllingelårene i ovnen i ca. 45 min., til de er gyldne og gennemstegte. Skru evt. ovnen over på grilleffekt de sidste par minutter for at få gyldent og sprødt skind.

Hasselback-kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve, og læg dem med skærefladen nedad på et skærebræt.

  1. Smelt en klat smør i en gryde. Tilsæt salt og peber, og tag gryden af varmen.

  1. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir (eller i et ovnfast fad), og pensl dem med det smeltede smør. Bag dem i ovnen i ca. 35 min., til de er gyldne og møre.

Broccoli og snackgrønt
  1. Del broccolien i små buketter. Skræl stokken, og skær den i mundrette tern. Damp broccolien sprødmør i en gryde med kogende, saltet vand i 3-4 min., og dræn vandet fra. Vend broccolien med lidt smør.

  1. Skræl gulerødderne, skær dem i stave, og kom dem i en skål.

Creme fraiche-dressing med persille
  1. Pluk og hak persillen fint. Halvér citronen. Pil og pres hvidløget.

  1. Rør creme fraichen med persille, og smag til med salt, peber, hvidløg og citronsaft.

Servering

Servér kyllingelår med hasselback-kartofler, creme fraiche-dressing, dampet broccoli og snackgrønt.

-