Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Wok med shirataki-nudler, gris, tamari, koriander og spidskål

Wok med shirataki-nudler, gris, tamari, koriander og spidskål

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 røde spidskål (i tynde strimler)
  • 1 brev tamari
  • 1 lime (halveret)
  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • 1 bundt koriander (blade plukket, stilke snittet fint)
  • 2 pakker shirataki-nudler

Tjek at du selv har

  • salt
  • olie (fx kokos- eller sesamolie)

Sådan gør du

Køkkennote: For at få mest muligt saft ud af din lime kan du rulle den hårdt mod bordet, så saften rigtig frigøres. Halvér den på tværs, og pres saften ud.

1. Sæt vand over til nudler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør spidskål, koriander og lime som angivet i ingredienslisten.

3. Kom halvdelen af spidskålen i en skål, drys med lidt salt, og kram den godt.

4. Rør en dressing af tamari, saften af ½ lime og 3-4 spsk. olie (gerne sesamolie).

5. Varm en wok eller en stor pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt korianderstilkene og lidt salt det sidste minut af stegetiden, og læg kødet på en tallerken.

6. Dræn vandet fra nudlerne, og kom dem i en skål. Overhæld nudlerne med kogende vand, og lad dem trække i vandet i 4-5 min. Afdryp dem.

7. Varm imens wokken op igen, tilsæt lidt olie, og steg resten af spidskålen ved høj varme i 1-2 min.

8. Vend svinekødet og nudlerne med spidskålen i wokken, og lad det hele varme igennem i et par minutter. Smag retten til med salt og limesaft.

Servering
Anret nudler, svinekød og spidskål i skåle, top med saltet kål og korianderblade, og dryp med tamaridressing.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her