Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingeoverlår med dampet grønkål, sprød salat og tahindressing

3 personer

Ingredienser

  • 1 icebergsalat
  • 2 bundter farvede bladbeder
  • 1 brev sesamfrø
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 bundt grønkål
  • 2 breve ristet sesamolie
  • 1 citron
  • 2 breve tahin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne og citronen.

Stegt kylling
  1. Skær salaten i grove stykker. Snit bladbedebladene groft og stilkene fint. Vend salat og bladbeder sammen i en skål.

  1. Varm en tør pande op, og rist sesamfrøene gyldne. Tag dem af panden, og tør panden over.

  1. Varm panden op igen, kom 2½ spsk. olivenolie på, og steg kyllingeoverlårene i 6-8 min., til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt.

Dampet grønkål og dressing
  1. Skær samtidig grønkålen i grove stykker, og kassér den nederste, grove stok. Kog ½ dl vand op i en gryde, og tilsæt grønkålen. Læg låg på, og damp kålen i 4-5 min. Dræn vandet fra, og vend det med den ristede sesamolie.

  1. Halvér citronen, og rør en dressing af tahin og citronsaft. Justér konsistensen med 3-6 spsk. vand, til dressingen er tyktflydende. Smag til med salt.

Servering

Anret sprød salat i skåle, og top med dampet grønkål og stegt kylling. Dryp tahindressing over, og drys med ristet sesam.

-