Kyllingeoverlår med kartofler og grønt i creme fraiche-sauce
Ingredienser
- 1 pose kartofler (4p: 2 stk.)
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pose gulerødder (1p: halvdelen af de farvede gulerødder)
- 1 rød peberfrugt (3/4p: 2 stk.)
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose mukimamebønner (4p: 2 stk.)
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. sort peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kom kartofler i en gryde med rigeligt, kogende, saltet vand, og kog dem møre, 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Pluk og snit persille groft, og kom i en skål til topping. Skær halvdelen af gulerødderne i stave til snackgrønt. Skær resten af gulerødderne i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler.
Varm olie op på en pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt ved middel varme, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs. Lad kødet hvile i 2-3 min., og skær det i skiver inden servering.
Varm imens olie op på en pande, og steg peberfrugt og gulerodsskiver møre ved middel varme, 5-6 min. Krydr med salt undervejs.
Tilsæt mukimamebønner og ½-1 dl vand, og kog op i 1-2 min.
Tag panden af varmen, og lad det køle af i ½-1 min. Rør creme fraiche i, til saucen er tyknet let. Smag til med salt og evt. sort peber.
Anret skiver af stegt kylling med kartofler ved siden af. Top med grønt i creme fraiche-sauce, og drys med persille. Spis snackgulerødder til.