Sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyggen samt frugt og grønt.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-30 min. Hæld overskydende vand fra.
Vend den varme perlebyg med en smørklat, hvis du har lyst, og smag den til med salt.
Pil løget, og skær det samt peberfrugten i både. Varm olie op på en pande med høj kant, og steg løget i 5-6 min. Tilsæt peberfrugten, og steg videre i 1-2 min. Krydr med salt og peber, og tag det af panden.
Skær imens kyllingen i strimler (vær ikke bekymret, hvis der sidder rester af fedt eller skind – det smelter væk og giver smag).
Varm evt. ny olie op på panden fra grønt, og steg kyllingen gylden og gennemstegt i 8-10 min. Krydr med salt.
Kom løg og peberfrugt tilbage på panden med kylling, og krydr med BBQ-krydderi. Steg videre i ½-1 min., og smag til med salt.
Snit imens kålen fint, og halvér limefrugten. Rør en dressing af limesaften, 1 tsk. honning (eller ½ tsk. sukker) og 1-2 spsk. olivenolie.
Skær æblerne i tynde både, og pluk mynten groft. Vend kål, æble og mynte med dressingen, og smag til med salt og peber.
Anret perlebyggen i dybe tallerkener. Top med BBQ-krydret kylling og grønt, og servér kålsalaten til.