Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kyllingeoverlår med sorte bønner, champignon, radise og purløgsblomst

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner
  • 2 fed hvidløg
  • Resten af gulerødderne
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 bundt radiser
  • 1 purløgsblomst
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Evt. grov sennep
Inden du går igang

Tænd ovnen på 190 °C. Skyl grøntsagerne og citronen, og børst champignonerne fri for jord. Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner.

Sorte bønner
  1. Kom de sorte bønner i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min.

Ovnstegte kyllingeoverlår med svampe og grønt
  1. Pil hvidløgene, og pres dem. Skær gulerødderne i chunks, og kom dem samt hele champignoner og presset hvidløg i et ildfast fad. Vend med olivenolie, og krydr med salt og peber.

  1. Læg kyllingen ovenpå gulerødder, champignoner og hvidløg. Dryp kyllingen med olivenolie, og krydr med salt. Kom fadet i ovnen, og bag det i 25 min., til kyllingen er gylden og gennemtilberedt.

Topping
  1. Skær radiserne i tynde skiver, og pluk purløgsblomsten. Kom begge dele skåle til servering. Riv lidt citronskal fint, og halvér resten af citronen.

  1. Sigt vandet fra de sorte bønner, og smag dem til med olivenolie, citronskal og -saft samt en skefuld grov sennep, hvis du har. Krydr med salt og peber.

Servering

Nyd stegte kyllingeoverlår, svampe og grønt med sorte bønner, og drys retten med radise og purløgsblomst.

Idékassen