Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingepølser med stuvet kål, kartofler og tomatrelish

Kyllingepølser med stuvet kål, kartofler og tomatrelish

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler (skurret og i kvarte)
  • 1 hvidkål (snittet fint)
  • 2 bægre fløde
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 pakke kyllingepølser
  • ½ pose gulerødder (skurret eller skrællet)
  • 1 fed hvidløg (hakket)
  • 1 peberfrugt (i smalle strimler)
  • Halvdelen af tomaterne på gren (i mundrette chunks)
  • 1 chili (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker
  • smør
  • evt. muskat

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C. Skur kartoflerne, og skær dem i kvarte. Vend dem med salt og olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem gyldne i ovnen, ca. 30 min. 

2. Skyl og snit hvidkålen fint. Smelt 1 spsk. smør i en gryde, og tilsæt 1 spsk. olivenolie. Sautér hvidkålen i 4-5 min., uden at den tager farve. Kom fløden ved, og lad kål og fløde simre sig tæt og lækkert under jævnlig omrøring, ca. 15 min. Krydr med salt og peber og evt. en smule muskat.

3. Rist sesamfrøene på en tør, varm pande i 2-3 min. Kom frøene i en skål, og tør panden af.

4. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg pølserne stille og roligt ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte, 10-12 min. i alt.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom chili i en lille skål.

6. Kom gulerødderne i en gryde med en smule kogende, saltet vand i bunden, og kog dem al dente i 6-8 min. Kom evt. en klat smør ved, og afdryp inden servering.

7. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og sautér hvidløg og peberfrugt i 2-3 min., uden at det tager farve. Kom tomaterne ved, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt ½ dl sukker og ½ dl eddike til panden, og lad grøntsagerne simre i 3-4 min. Smag til med salt.

Servering
Servér pølser med kartofler, stuvet kål, lun tomatrelish og dampede gulerødder, og top med chili og sesam.

-