Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Lahmacun - tyrkisk fladbrød med tomat, hvidløgsolie og tahinsauce

4 personer

Ingredienser

  • 4 tomater
  • 1 roséløg
  • 1 pose sorte oliven
  • 4 grove pizzadeje
  • 2 kartoner mosede tomater
  • ½-1 brev falafel-krydderi
  • 1 citron
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 poser tahin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl frugt og grønt.

Lahmacun
  1. Skær tomat og løg i tynde skiver. Hak oliven groft.

  1. Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir. Smør med et lag tomatsauce, og top med tomat, løg og oliven. Drys falafel-krydderi over.

  1. Bag i 10-12 min., til bunden er sprød.

Tahindressing og hvidløgsolie
  1. Riv citronskal fint i en lille skål til servering. Hak persille groft, og gem til servering. Pres eller riv hvidløg fint.

  1. Halvér citron. Rør tahin med 4-5 spsk. vand, og smag til med halvdelen af citronsaften. Krydr med lidt salt.

  1. Kom 4-5 spsk. olie i en skål, og rør sammen med presset eller revet hvidløg.

Servering

Dryp den varme lahmacun med tahindressing, hvidløgsolie og resten af citronsaften. Drys med persille og citronskal.

-