Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Lahmacun – tyrkisk-inspirerede kikærtefladbrød med tomat, hvidløgsolie og tahinsauce

2 personer

Ingredienser

  • 2 poser kikærtemel
  • 2 tomater
  • 1 rødløg
  • ½-1 rød chili
  • 1 karton mosede tomater
  • ½-1 brev falafel-krydderi
  • 1 pose tahin
  • 1 citron
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.

Kikærtefladbrød
  1. Rør kikærtemel med vand [2 dl vand pr. pose kikærtemel], og 2-3 spsk. olivenolie.

  1. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og hæld kikærtedejen på panden (3/4/5p: steg evt. ad 2-3 omgange). Steg, til dejen begynder at sætte sig i kanterne, og sænk derefter varmen. Steg videre ved lavere varme, til fladbrødet er fast, 3-4 min.

  1. Vend fladbrød ud med bunden øverst på en bageplade med bagepapir.

Lahmacun
  1. Skær tomat og rødløg i tynde skiver. Skær chili i tynde skiver. Smør fladbrød med et lag tomatsauce, og top med tomat, chili og rødløg. Drys falafel-krydderi over.

  1. Bag i 8-10 min., til tomaterne er gennembagt.

Tahinsauce og hvidløgsolie
  1. Rør imens tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

  1. Pres eller riv hvidløg fint. Kom 2-3 spsk. olie i en skål, og rør sammen med hvidløg.

  1. Snit persille groft.

Servering

Dryp den varme lahmacun med tahindressing og hvidløgsolie. Top med persille.

-