Kylling a la tagine med rosiner, za'atar og lune fladbrød
Opskrift
Ingredienser
-
2 pizzadeje
-
1 pakke kyllingeunderlår
-
1 brev marrakech-krydderiblanding
-
1 pose rosiner
-
½ flaske mosede tomater
-
1 madagurk (skrællet og i tynde skiver)
-
1 citron (i både)
-
1 brev za'atar
-
1½ bæger yoghurt naturel
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
grøntsagsbouillon
Sådan gør du
Køkkennote: Retter, der går under navnet "tagine", er i virkeligheden opkaldt efter det marrokanske stegefad af samme navn, som man typisk laver dem i.
Jeg har ikke selv en tagine, så jeg laver blot denne ret i en støbejernsgryde. No problem!
1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.
2. Tag pizzadejen ud af køleskabet, så den ikke er helt kold, når du skal bruge den.
3. Brun kyllingelårene i lidt olie i en stor støbejernsgryde (eller en rummelig, bredbundet gryde), ca. 6 min. i alt. Krydr med salt.
4. Skru ned for varmen, kom hvidløget i gryden med kyllingen, og sautér kort. Tilsæt de friske tomater, marrakech-krydderi og rosiner, og sautér i yderligere et minut eller to.
5. Kom de mosede tomater på sammen med 1-2 dl vand eller grøntsagsbouillon. Lad det simre under låg i 20-30 min. Smag til med salt.
6. Del pizzadejen i to, og rul dem ud til to fladbrød. Varm en pande op, tilsæt godt med olie, og steg fladbrødene i 2-4 min. på hver side, alt efter tykkelse.
7. Anret agurkeskiverne på et lille fad. Dryp med olivenolie og en smule citronsaft, og top med za'atar.
Servering
Anret kylling og sauce i dybe tallerkener, og top med frisk rucola. Servér lune fladbrød, citronbåde, agurk og yoghurt til.