Lasagne med squash, hvidløg og ost
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg
-
2 squash
-
1 glas mosede tomater
-
1 pakke friske lasagneplader
-
1 pose revet gouda
-
1 hjertesalat
-
Alle cherry-blommetomaterne
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Du skal sandsynligvis ikke bruge alle dine lasagneplader til lasagnen i dag – de resterende kan evt. bruges til lasagne en anden dag, eller du kan skære dem i mindre stykker og bruge dem som pasta.
Jeg kan godt lide at bruge forholdsvist meget hvidløg, når jeg laver lasagne – jeg synes, at smagen er virkelig fin og aromatisk, når fadet har været i ovnen.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, find alle ingredienserne frem, og skyl grøntsagerne og timianen.
Lasagne
1. Pil løg og hvidløg. Halvér løget, og skær det i tynde skiver. Skær også hvidløget i tynde skiver, og skær squashene i grove tern. Pluk og hak timianen fint.
2. Varm lidt olie op i en rummelig gryde, og steg løg, hvidløg, squash og timian i 2-3 min., til løgene er klare i farven.
3. Tilsæt de mosede tomater til gryden, kog op, og lad saucen simre i 4-6 min. Smag til med salt og peber.
4. Læg tomatsauce og lasagneplader i lag i et lille ovnfast fad. Begynd og afslut med tomatsauce, og top lasagnen med revet gouda.
5. Bag lasagnen i ovnen i 20-25 min., til osten er gylden.
Salat
6. Skær hjertesalaten i grove stykker, og halvér tomaterne.
7. Kom salat og tomater i en skål, og vend det med 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 tsk. eddike og lidt salt.
Servering
Servér straks den varme lasagne, og nyd salat med tomater til.