Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Latkes – sprøde kartoffelkager med æg, kærnemælksdressing og spidskålssalat

4 personer

Ingredienser

  • 7 bagekartofler
  • 2 løg
  • 1 spidskål
  • 2 æbler
  • 1 bakke æg
  • 1 bæger kærnemælk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. hvedemel
Køkkentips

I dag skal du lave en ret, som er lånt fra den jødiske Hanukkah-tradition, nemlig kartoffel-latkes. Latkes stammer helt tilbage fra bibelsk tid, og serveres i dag typisk med et syrnet mælkeprodukt til. Her får du den med en kærnemælksdressing.

Kartoffelkagerne hænger ret godt sammen efter stegning, selvom de kan virke lidt våde først. Hvis du synes, det hele virker lidt for vådt, kan du tilsætte 1-2 spsk. hvedemel til blandingen, inden du steger – men det går altså ret nemt uden.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og riv kartofler groft. Kom dem i en si, og afdryp dem godt. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit spidskål fint, og skær æble i tynde skiver.

Latkes
  1. Pisk æg sammen i en skål. Knug det sidste vand fra kartofler, og vend kartofler og løg i æggeblandingen. Tilsæt evt. lidt mel (se køkkentip), og krydr med salt og friskkværnet sort peber.

  1. Varm olie op på en pande, og tilsæt klatter af kartoffelblandingen til panden (3-4 store skefulde ad gangen). Steg dine latkes i 3-4 min. på den ene side og 2-3 min. på den anden, så de bliver sprøde.

Spidskålssalat
  1. Vend imens spidskål og æble sammen i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og salt.

Kærnemælksdressing
  1. Rør en dressing af kærnemælk og 1-2 spsk. olivenolie. Krydr med salt.

Servering

Anret spidskålssalat på tallerkener. Anret latkes ved siden af, og servér dem med kærnemælksdressing til som dip.

-