Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Libanesisk-inspireret okseköfte med auberginecreme og tabbouleh

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 1 graffiti-aubergine
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 squash
  • Alle pæretomaterne
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 blodappelsiner
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Couscous
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.

Auberginecreme
  1. Skær imens aubergine i tern a 1-2 cm.

  1. Varm en god sjat olie op på en pande, og steg aubergine helt mør, 6-8 min. Krydr med salt, og lad den køle lidt af.

  1. Pil og riv imens hvidløg. Riv lidt citronskal, og halvér citron.

  1. Rør yoghurt med ½-1 dl vand, halvdelen af hvidløget, lidt citronsaft og stegt aubergine – konsistensen skal være lind, så tilsæt evt. lidt mere vand. Smag til med salt.

Tabbouleh med blodappelsin
  1. Skær squash og tomat i små tern, og hak persille (inklusive stilke) fint. Skær top og bund af blodappelsin. Skær skrællen af med en kniv, halvér appelsin, og skær appelsinkødet i skiver.

  1. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend med squash, tomat, persille, appelsin, citronskal, citronsaft og olivenolie. Smag til med salt og sort peber – den skal være godt saftig.

Okseköfte
  1. Rør kødet med lidt salt, resten af hvidløget, istanbul-krydderi og sort peber.

  1. Varm olie op på en pande (evt. den fra aubergine). Form farsen til aflange kødboller, og steg dem gyldne og gennemvarme, 7-8 min. i alt.

Servering

Servér okseköfte med auberginecreme og tabbouleh med blodappelsin.

-