Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Linse-tabbouleh med grønne oliven, bøftomater og timian

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 rødløg
  • ½ bundt timian
  • 1 rød hjertesalat
  • ½ agurk
  • Alle othello-bøftomaterne
  • 1 pose grønne oliven uden sten
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

I denne uges kasse får du to slags tomater: othellobøftomater med krøllet kant omkring stilken og almindelige frilandstomater. Det er bøftomaterne, du skal bruge i dag.

Husk - til i morgen

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl grøntsagerne og timianen.

Linser og syltede rødløg
  1. Skyl linserne i koldt vand. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Dræn vandet fra.

  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både.

  1. Kom 2 stilke timian, 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst.

  1. Tilsæt rødløgene, og lad dem simre 1 min. i lagen. Tag lagen af varmen, og lad løgene trække til spisetid.

Linse-tabbouleh og stegte tomater
  1. Snit salaten meget groft, og skær agurken i tern. Skær tomaterne i både, og halvér olivenene. Pluk persillen, og snit den groft. Hak resten af timianen fint, eller træk bladene af stilkene med to fingre.

  1. Tag linserne op af gryden, afkøl dem let i en stor skål, og vend dem med agurk, salat, oliven og halvdelen af tomaterne. Smag til med 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 tsk. eddike, salt og sort peber.

  1. Varm gryden fra linserne op igen, tilsæt olie, og steg resten af tomaterne sammen med timianen, til de er halvmøre, 2-3 min.

  1. Vend de stegte tomater med timian i linse-tabboulehen, og smag til en sidste gang med salt og sort peber.

Servering

Anret tabboulehen på en tallerken, og drys med syltede rødløg og persille. Spis gerne en luns glutenfrit brød til, hvis du har.

-