Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Linse-bowl med kamfilet, blodappelsin, grønkål og avocado

Linse-bowl med kamfilet, blodappelsin, grønkål og avocado

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose belugalinser
  • Alle gulerødderne (i tændstikstynde strimler)
  • 1 blodappelsin (i fileter eller skiver)
  • 1 avocado (i tynde skiver)
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet
  • 1 brev tamari
  • 1 lime (skallen revet, resten halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • rørsukker

Sådan gør du

1. Sæt vand over til linser, fx i en elkedel. 

2. Skyl linserne, og kom dem i en gryde med kogende usaltet vand, 1 del linser til 2½ del vand. Kog i 15-20 min., og smag til med salt. 

3. Skyl og klargør grøntsagerne og frugten som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstrimler, appelsinfileter og avocadoskiver i skåle til servering. 

4. Kom kålen i en skål, og kram den med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker. 

5. Skær kødet i strimler. 

6. Varm 2 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg kødet i 3-5 min. sammen med tamari. Smag til med limesaft, salt og peber, og vend kødet med limeskal.

7. Hæld evt. overskydende vand fra linserne, og vend dem med kålen.  

Servering
Fordel linser med grønkål i skåle, og top med små bunker af gulerødder, blodappelsin, avocado og kamfilet. 

-