Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Linsedeller med lune fladbrød og gulerødder med mynte og nigellafrø

5 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 3 bægre blend selv-plantefars
  • 3 pizzadeje
  • 1 brev nigellafrø
  • 1 fed hvidløg
  • ½ rødkål
  • 1 bundt mynte
  • Alle tomaterne
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Olie til stegning (fx kokos- eller solsikkeolie)
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. chilisauce
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og skyl grøntsagerne og mynten. Tag pizzadejene ud fra køl.

Gulerødder
  1. Skræl gulerødderne, flæk evt. de tykkeste, og halvér dem alle på langs. Vend dem med lidt olie og salt, og bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 15-20 min., til de er møre med et lille bid.

Linsedeller
  1. Blend plantefarsen - den må gerne være rustik, men den skal kunne samles med hænderne.

  1. Varm en dyb pande op med smagsneutral olie, der dækker 1-2 cm op af pandens kant. Form plantefarsen til deller med en våd ske og hånden, og steg dem ved middel varme i 7-9 min., til de er gyldne og gennemtilberedte på begge sider.

Fladbrød
  1. Del imens hver pizzadej i 2 stykker. Rul stykkerne ud til tykke fladbrød på en bageplade beklædt med et stykke bagepapir drysset med mel. Pensl brødene med lidt olivenolie, og drys med lidt nigellafrø og salt.

  1. Bag brødene i den varme ovn – gerne over gulerødderne, så de bliver lækkert sprøde. Bag dem i 5-8 min., til de er gyldne og gennembagte. Hold dem lune i et rent viskestykke indtil spisetid.

Hvidløgsyoghurt og grønt
  1. Pil imens hvidløget, og pres det. Snit rødkålen helt fint, fx på et mandolinjern. Pluk myntebladene, og skær tomaterne i tern.

  1. Kom yoghurten i en skål, og smag den til med hvidløg, salt og peber.

  1. Vend kålen med lidt olivenolie og evt. et nip nigellafrø, hvis der er flere tilbage.

Servering

Anret gulerødderne på tallerkener, og top med mynte. Servér linsedeller til med hvidløgsyoghurt, sprød kål, tomater og lune fladbrød. Giv evt. din favorit chilisauce til, hvis du vil.

-