Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Luksus tomatsalat med varme fladbrød, basilikum og mozzarella

Luksus tomatsalat med varme fladbrød, basilikum og mozzarella

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 squash (i grove tern)
  • 2-4 fed hvidløg (1-2 fed i tynde skiver, 1-2 knust let)
  • 1 heart of oxen-tomat (den store – i mundrette tern)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve eller kvarte)
  • 2 frilandstomater (i tern)
  • 4 pizzadeje
  • 2 mozzarellaer (brudt i stykker)
  • 1 bundt basilikum (plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du vil spare lidt tid, kan du i stedet bage fladbrødeneTænd ovnen på 250 grader (eller din ovns max), og vend din ovnplade på hovedet inde i ovnen, så du let kan glide dejen ind på pladen. Del hver pizzadej i to stykker, og rul dem flade. Vend din ovnrist (eller et træskærebræt) på hovedet, og læg et stykke bagepapir på. Læg fladbrødene på bagepapiret, og dryp dem med lidt olivenolie, og drys med salt. Tryk forsigtigt salt og olie ned i dejen med dine fingre. Nu skal du gøre som din pizzamand og være lynhurtig – løft risten med fladbrødene ind i ovnen, og træk hurtigt bagepapiret med brødene af risten, så bagepapir og brød glider ned på den varme ovnplade. Varmen fra ovnpladen vil bage fladbrødene nedefra, ligesom en pizzaovn ville gøre.

Bag brødene i 7-10 minutter, til de er gyldne og 'puffer' op. Vend evt. brødene, og bag dem yderligere 2-3 minutter på den anden side. Det er vigtigt, at du ikke går væk fra ovnen. Hold øje med brødet, så det ikke brænder på. Nogle ovne er mere kraftfulde end andre!

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet. De er nemmest at arbejde med, når de ikke er helt kolde.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Steg squashternene i olivenolie på en stor, varm pande, 4-5 minutter – steg evt. ad to omgange. Giv squashternene masser af varme, så de får en god stegeskorpe. Kom de tynde skiver af hvidløg ved efter et par minutter, og krydr med salt.

4. Vend alle tomaterne med olivenolie, salt og peber i en skål.

5. Del hver pizzadej i to stykker, og rul dem flade. Steg dem i olivenolie på to varme pander, 3-4 minutter på hver side, eller til de er sprøde og gennembagte (brug ikke for meget olie, og sørg for, at panden er helt varm). Krydr med salt, og smid gerne et par fed knuste hvidløg på panden, når du steger fladbrødene – det giver en fin smag.

6. Vend imens tomaterne med stegt squash. Anret på et fad, top med brud af mozzarella, og pluk basilikummen over. Dryp med olie, og krydr med salt.

Servering
Server tomatsalat med mozzarella og basilikum, og nyd varme fladbrød til.

-