Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Lun couscoussalat med ovnbagt hokkaido, oliven og misodressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pose miso-paste
  • 1 citron
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Bagt hokkaido
  1. Flæk hokkaido, og skrab kernerne ud. Skær hokkaido i ca. 2 cm tykke skiver.

  1. Vend hokkaido med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og pluk rosmarin henover. Bag hokkaido gylden og mør, 20-25 min.

Misodressing
  1. Rør imens miso med [1/2p: 2 spsk. I 3/4p: 3-4 spsk.] olie og [1/2p: 2 spsk. I 3/4p: 3-4 spsk.] vand, og smag til med citronsaft (og salt.)

Couscoussalat
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl], lidt salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Halvér oliven. Pres eller riv hvidløg fint.

  1. Løsn den færdige couscous let med en gaffel, og vend den med hvidløg og oliven. Smag til med salt, peber og citronsaft eller eddike (hvis du ikke har mere citronsaft tilbage).

Servering

Anret couscous på et fad, top med bagt hokkaido, og dryp med misodressing. Drys med rucola.

-