Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Flæk hokkaido, og skrab kernerne ud. Skær hokkaido i ca. 2 cm tykke skiver.
Vend hokkaido med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og pluk rosmarin henover. Bag hokkaido gylden og mør, 20-25 min.
Rør imens miso med 2 spsk. olie og 2 spsk. vand, og smag til med citronsaft og salt.
Kog vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 8 min. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel inden servering.
Halvér oliven. Pres eller riv hvidløg fint.
Løsn den færdige couscous let med en gaffel, og vend den med hvidløg og oliven. Smag til med salt, peber og citronsaft eller eddike (hvis du ikke har mere citronsaft tilbage).
Anret couscous på et fad, top med bagt hokkaido, og dryp med misodressing. Drys med rucola.