Lun salat af perlebyg med oliven, grønkål og gedeost
Ingredienser
- 1 pakke surdejsboller
- 1 bæger selleritern med timian
- 1 bundt grønkål
- 2 æbler
- 1 citron
- 1 pose sorte oliven
- 3 poser kogt perlebyg
- 2 ruller gedeost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Din citron i dag kommer fra Paolo Carpinteros biodynamiske citrusfarm ved Siracusa på Siciliens sydøstkyst. Paolo dyrker nogle af vores bedste citrusfrugter i biodynamiske marker, der summer af liv.
Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C. Skyl frugt og grønt.
Varm surdejsbollerne på en brødrister, til de er lune, eller stænk dem med vand, og varm dem i ovnen i 5-6 min.
Varm lidt olie op på en pande, og steg selleriternene i ca. 5 min., til de er let gyldne.
Snit imens grønkålen groft, og skær æblerne i tern. Halvér citronen.
Tilsæt grønkålen til panden med selleri, og steg videre, til grønkålen er faldet lidt sammen, ca. 2 min.
Tilsæt oliven og æbletern, og steg yderligere 1 min.
Kom til sidst perlebyggen på panden, og varm den igennem i 1-2 min., mens du vender rundt. Tilsæt evt. en smule vand, så der skabes lidt dampaktivitet.
Smag den lune salat til med salt, olivenolie og lidt citronsaft, og pluk gedeosten ud over salaten.
Servér salaten med lune surdejsboller til.