Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun salat af rødbede og blommer med stegt torskefisk og mandler

Lun salat af rødbede og blommer med stegt torskefisk og mandler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne (skuret)
  • 1 pose nye kartofler
  • 2 poser mandler
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • Alle blommerne (i små tern)
  • 1 radicchio (delt i grove stykker)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Selvom det måske virker lidt voldsomt, så rist gerne mandlerne på en stor pande, så kan du genbruge panden til fisken, og dermed er der mindre opvask – hurra! Husk at tørre panden af, inden du steger fisken.

1. Sæt vand over til rødbeder og kartofler, fx i en elkedel. Skur rødbederne.

2. Kom rødbederne i kogende, usaltet vand, og kog dem møre under låg, 40-45 minutter.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og blommerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kartoflerne i kogende, letsaltet vand, og kog dem knapt møre under låg, ca. 12 minutter. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdig under låg, ca. 5 minutter.

5. Rist mandlerne på en stor, tør og varm pande, til de er gyldne. Tag dem af panden, og lad dem køle af. Tør panden af, så den er klar til fisken.

6. Rens fisken for eventuelle ben og bughinder, dup den tør, og drys den med havsalt.

7. Smut skindet af de kogte rødbeder. Brug en urtekniv, hvis skindet er svært at få af. Skær rødbederne i mundrette stykker, og vend dem med lidt eddike, havsalt og olivenolie.

8. Varm panden op igen, kom lidt olie på, og steg fisken i 4-5 minutter. Krydr med havsalt og sort peber.

9. Hak mandlerne groft.

10. Vend de lune rødbeder med blommer og radicchio. Top med hakkede mandler lige inden servering.

Servering
Server den stegte fisk med lun rødbedesalat og nye kartofler.

-