Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Lune fladbrød med BBQ-krydret aubergine, røget paprika-dressing, bøftomater og dansk sommersalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 graffiti-aubergine
  • ½ bakke bøftomater
  • 1 bundt rød grønkål
  • ½ grøn salat
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose røget paprika-creme
  • 1 bæger yoghurt naturel 3,5 %
  • 2 fladbrød

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Flæk aubergine på langs, og skær i meget tynde skiver. Skær tomat i grove tern. Pluk og snit grønkål fint. Snit salat groft.

Stegt aubergine
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineskiver i et lag ad flere omgange, til de er gyldne og gennemstegte, 1-2 min. per side. Krydr med BBQ-krydderi undervejs.

Paprika-dressing
  1. Rør imens paprika-creme med yoghurt, og smag til med lidt salt.

Tomater og grønkål
  1. Vend tomater med grønkål, og smag til med en smule eddike. Krydr med lidt salt.

Fladbrød
  1. Pensl fladbrød med lidt vand, og lun dem i en tør pande, ½-1 min. per side.

Servering

Fyld fladrød med salat, tomat, grønkål og aubergine, og dryp med paprika-dressing.

-