Lune fladbrød med cremet majsspread, grillet aubergine, æg og sumak
Ingredienser
- 1 aubergine
- 1 hvidløgsfed
- 1 bundt grønkål
- 1 rødløg
- 1 bakke æg
- 2 fladbrød
- 1 rulle majsspread
- 1 brev sumak
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort Peber
Du kan sikkert ikke få plads til alle aubergineskiverne i din pande på én gang. Grill ad flere omgange – det gør ikke noget, at de første skiver mister lidt temperatur.
Hvis du ikke har en grillpande, kan du bruge en almindelig pande. I det tilfælde tilsætter du bare olie til panden uden af vende aubergine med olie først.
Skyl alt grønt.
Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver. Vend aubergine med lidt olie.
Varm en grillpande godt op, og grill aubergineskiver gyldne og møre, 1-2 min. på hver side (se køkkentip). Krydr med salt.
Riv hvidløg fint. Vend grillet aubergine med fintrevet hvidløg og lidt olie.
Pluk og snit grønkål groft. Skær løg i tynde både.
Varm olie godt op på en pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Tilsæt rødløg og steg i yderligere 1-2 min. Smag til med peber og en smule salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg æg, til hviden har sat sig, men blommen stadig er flydende. Krydr med salt og peber.
Tør panden af. Pensl fladbrød med lidt vand, og lun dem i panden, til de er gennemvarme, ½-1 min. per side.
Smør fladbrød med majsspread, og top med stegt æg, grillet aubergine, grønkål og rødløg. Drys sumak på toppen. Spis evt. overskydende fyld ved siden af.