Lune fladbrød med falafler, ananaskraut, fetadressing, RAF-tomater og friskt grønt
Ingredienser
- Alle RAF-tomaterne
- ½ batavia-salat
- 1 rødløg
- 2 pakker fetaost
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rulle falafelfars med ærter og mynte
- 4 fladbrød
- 1 bæger ananaskraut
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Eddike (fx lager- eller æbleeddike)
- Sukker
Hos Aarstiderne laver vi vores egen ananaskraut, som et led i vores madspildsbekæmpelse. Den smager krydret og saftigt og er derfor god til retter med stegte falafler, eller en fed burger.
Det kan være svært at forestille sig det, men lige nu er det højsæson for smukke, sarte salater fra vores avler i det sydlige Frankrig, Nicholas Reuse. Klimaforandringerne betyder at det kan være svært for både os og avlere at følge med de nye sæsoner, men vi gør det i et tæt samarbejde så vi kan rykke lige så hurtigt som grøntsagerne gør det.
Skyl alt grønt.
Skær tomat i grove stykker, snit salat groft, og skær rødløg i tynde både.
Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.
Smuldr halvdelen af feta groft, og blend den sammen med yoghurt til en tyktflydende dressing med en stavblender.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form falafelfars til små falafler, og steg dem i panden til de er gyldne og gennemstegte, 5-6 min. i alt.
Varm fladbrød i en lun pande til de er gennemvarme, ½-1 min. per side.
Fyld fladbrød med salat, tomat, falafler, ananaskraut og syltede rødløg, og smuldr resten af feta henover. Dryp med fetadressing, og servér.