Lune fladbrød med falafler, krydret broccoli, feta, dildblomst-agurker og aioli
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 bundt dildblomster
- 1 finger lime
- 1 stængel korianderfrø
- 1 broccoli
- Resten af bøftomaterne
- 1 pakke fetaost
- ½-1 brev falafel-krydderi
- 1 rulle falafelfars med ærter og mynte
- 4 fladbrød
- 1 pose aioli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Skyl frugt og grønt.
Skær agurk i grove stykker, og pluk dildblomster. Halvér finger lime. Pluk og hak korianderfrø fint.
Anret agurk på et fad, og pres finger lime-perler over. Drys med dildblomster og korianderfrø. Dryp med lidt eddike og en smule olie, og krydr med salt.
Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Skær tomat i mindre tern. Smuldr feta, og kom tomat og feta i hver sin skål til fyld.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccoli ved middel varme, til den er brunet og mør, 5-6 min. Krydr med falafel-krydderi og lidt salt undervejs.
Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie. Form falafelfars til små falafler, og steg dem, til de er sprøde og gennemtilberedte, 3-4 min. på hver side.
Pensl imens fladbrød med vand, og lun dem på en tør pande, til de er gennemvarme, ½-1 min. på hver side.
Fyld fladbrød med aioli, dildblomst-agurk, falafler, broccoli, tomat og feta, og rul dem sammen.