Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Lune fladbrød med hummus og bagte søde kartofler med avocado og chili

3 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • 2 rødløg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 rød chili
  • 1 pakke fuldkornstortilla
  • 2 ruller hummus
  • 1 brev za'atar
  • 1 bæger salatost i tern
  • 1 avocado
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Du kan også varme alle tortillaerne i ovnen ved 180 °C i 8-10 min. (husk at lægge en tallerken over, så de ikke bliver tørre), eller komme hele stakken i mikroovnen i ½-1 min.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C. Skyl frugt og grønt.

Bagte søde kartofler og fladbrød
  1. Skræl de søde kartofler, og skær dem i både. Pil rødløgene og hvidløgene. Skær rødløgene i både, og hak hvidløgene groft.

  1. Kom søde kartofler, rødløg og hvidløg på en bageplade med bagepapir, og vend med olivenolie, salt og peber. Bag det gyldent og mørt, 25-30 min.

  1. Varm tortillaerne på en tør pande i ½-1 min. per side (se køkkentip).

Hummus og tilbehør
  1. Kom hummussen i en skål, og rør den med lidt olivenolie og koldt vand, til den har den ønskede konsistens. Drys med za'atar og evt. lidt chili.

  1. Kom salatosten i en skål. Kassér skræl og sten fra avocadoen, og skær den i små tern. Halvér limefrugten. Vend avocadoen med limesaft, salt og peber.

Søde kartofler
  1. Anret de bagte søde kartofler og rødløg på et fad. Top med fintsnittet chili efter smag, avocado og lidt salatost.

Servering

Servér lune fladbrød med hummus og bagte søde kartofler med avocado og chili. Fyld dine fladbrød med lidt af det hele, eller spis det hver for sig, og dyp brødet i hummus.

Idékassen
-