Krydret kalkun i tomat og aubergine med fladbrød og stegte søde kartofler med sesam
Ingredienser
- Alle de søde kartofler
- 1 brev ristet sesam
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- 2 auberginer
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pakke kalkun i tern
- ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
- 2 kartoner mosede tomater
- 1 hjertesalat
- 1 rulle hummus
- 3 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl grøntsagerne godt, og tænd ovnen på 220 °C varmluft.
Skær kartoflerne i både, og vend dem med lidt olie og salt. Steg dem i ovnen i ca. 25 min. Vend dem med ristet sesam, så snart de er ude af ovnen.
Hak løg og hvidløg fint, skær aubergine i mundrette tern, og hak persille fint.
Varm en pande op med olivenolie, og brun kalkun i 3-4 min. Krydr med lidt salt, og læg det på en lille tallerken.
Varm panden op med ny olie, og steg aubergine i 4-5 min. Tilsæt løg og hvidløg, og lad det hele stege i yderligere 1-2 min.
Kom kalkun tilbage på panden sammen med marrakech-krydderi, og vend det hele godt sammen.
Kom mosede tomater på, og lad det hele koge i 8-10 min. (tomatsaucen skal være kogt helt ind). Krydr med salt og peber.
Snit salat groft. Rør hummus med lidt olivenolie i en skål.
Varm fladbrød i 1-2 min. i ovnen.
Smør fladbrødene med hummus, og fyld dem med kalkun i tomat samt salat. Spis søde kartofler til.