Lune majstortillas med avocado, bøftomater, krydret bønnesauce og creme fraiche
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 avocado
- Alle bøftomaterne
- ½-1 grøn jalapeño-chili
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- ½-1 tørret chipotle-chili
- 1 pose kogte sorte bønner
- 1 karton mosede tomater
- 1 pakke majstortillas
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl frugt og grønt.
Skær agurk i små tern. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i tynde skiver. Skær tomat i mindre tern, og skær jalapeño i tynde skiver. Snit koriander groft, og skær lime i både.
Kom det hele i små skåle til fyld og topping.
Hak chipotle-chili fint.
Varm olie op i en gryde, og steg kogte sorte bønner ved høj varme i 2-3 min.
Sænk varmen, tilsæt chipotle-chili, og steg videre i 1 min. Tilsæt mosede tomater og 1-2 dl vand, og kog op.
Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 3-4 min. Smag til med salt og peber.
Varm majstortillas på en tør pande, til de er lune, ½-1 min. på hver side.
Fyld majstortillas med krydret bønnesauce, og top med frisk grønt og creme fraiche. Spis evt. overskydende fyld til ved siden af.