Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Lune majstortillas med chipotle-krydret bønnesauce serveret med frisk grønt og lime

3 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat
  • 3 tomater
  • ½-1 bundt koriander
  • 1 lime
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Chipotle er en vigtig smagsgiver i det mexicanske køkken. De laves af røgede tørrede jalapeño-chilier og giver en dyb, rig umamismag til fx bønnesaucer. Processen tager lidt af styrken af chilien, så de er ikke så stærke, som når de er friske.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Grøntfyld
  1. Snit salat fint, og skær tomat i små tern. Snit koriander groft, og halvér lime. Kom det hele på et fad til servering.

Chipotle-krydret bønnesauce
  1. Kassér stilk af chipotle-chili, og hak resten af chilien fint. Varm olie op i en gryde, og steg kogte sorte bønner sammen med chipotle-chili i 2-3 min.

  1. Tilsæt mosede tomater og 2-3 dl vand, og kog op. Lad saucen simre i 7-8 min., til den er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber.

Majstortillas
  1. Lun imens majstortillas på en tør pande én ad gangen i 10-15 sek. på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering

Anret chipotle-krydret bønnesauce i skåle, og top med salat, tomat og koriander. Dryp med limesaft. Spis majstortillas til, eller fyld dem med bønnesauce og grønt.

-